Svensker og nordmænd håndterer engelske lånord forskelligt

Debatten om hvorvidt engelske ord fortrænger danske ord er aktuel i Danmark efter bemærkninger fra kulturminister Zenia Stampe. Samtidig viser en gennemgang af sprogpolitikken i Sverige og Norge, at nabostaterne har valgt forskellige strategier.

I Sverige er bekymringen mindre udtalt end i Danmark. Historisk toppede debatten i 1990'erne, men i dag ser svenske sprogforskere engelske lånord som noget, der kan eksistere side om side med svenske former. Praktisk sprogbrug har også ført til svenske alternativer til flere engelske termer, hvor eksempelvis computer ofte kaldes dator, password til lösenord og phishing til nätfiske. Argumentet er, at svenske ord ofte er lettere at stave og bøje i dagligt sprog.

I Norge er tilgangen mere aktiv. Sprogrådet arbejder målrettet med at fremme norsk terminologi, især inden for fag- og teknisk sprog. Der findes allerede faste norske erstatninger som minnepinne for memory stick og nettbrett for tablet. Norske sprogmyndigheder ser en stor tilstrømning af engelske lånord som en udfordring for både retskrivning og gensidig forståelse blandt norsktalende.

Danske forskere vurderer, at det er overdrevet at tale om en sproglig trussel fra engelsk. Samtidig peger de på, at mængden og fordelingen af låneord varierer mellem medier, fagområder og befolkningsgrupper. Rådet fra nordiske sprogmyndigheder er enkelt: en bevidst sprogpolitik og vilje til at bruge nationale alternativer styrker hjemlige sprog. For danskerne betyder det, at valg af strategi afgøres politisk og praktisk i hverdagens sprogbrug.

Faktaboks:

• Sverige har mindre intens debat om engelske lånord sammenlignet med Danmark.
• Svenske alternativer som dator, lösenord og nätfiske anvendes i praksis.
• Norge arbejder aktivt med norske erstatningsord via Sprogrådet.
• Eksempler på norske termer: minnepinne og nettbrett.
• Dansk forskning vurderer, at dansk ikke er truet af engelsk.
• Diskussionernes omfang varierer mellem aviser, fagområder og aldersgrupper.
• Anbefaling: have en klar sprogpolitik og vilje til nationale ord.